Roskilde Pigefodbold: "Målsætningen er en top 3 placering"

Foto: Cheftræner Henrik Nielsen. Pigerne i opstart
Profilbillede
dato

Ifølge cheftræner Henrik Nielsen er det en lovende sæson, som Roskilde Pigefodbolds U16-øst 2 har i vente. Forventninger er sat højt som følge af flotte resultater i træningskampene mod hold af samme kaliber som U16-pigerne.

Hvis resultaterne flasker sig, som de gjorde i forsæsonen, så ser det ud til, at Roskilde Pigefodbold har en top-3 placering i vente, når sæsonen går på hæld. Cheftræner Henrik Nielsen tør i hvert fald godt spå på vegne at sine pigers lovende takter. 

"Forventningen er, at vi er i stand til at præge rækken og være et hold, som er svære at spille imod. Målsætningen er en top-3 placering, udfra vores resultater i træningskampene mod hold fra samme række og hold over, lover resultaterne godt, så mulighederne er absolut til stede."

For at blive klar til sæsonstart har holdet knoklet hårdt for at udkonkurrere modstanderne, især visse taktiske punkter har krævet lidt finjustering til at have lige dét sidste for at være bedre end konkurrenterne. 

"Vores fokuspunkter har været at ville spille bolden op fra målmanden, stå højt med vores forsvarslinje, have et godt genpres samt gå i erobringsspil, når deres målmand spiller bolden ud til deres forsvar. Det er trænet under hele vintertræningen, og holdet har været på træningslejr, hvor tingene også blev afprøvet i kampe," udtaler cheftræner Henrik Nielsen til Vores Roskilde.

Selvom hvert opgør og hvert eneste point tæller er der alligevel én modstander, som Nielsens tropper gerne vil slå. 

"Alle kampe er særlige, og vi skal være helt klar fra start, men Nykøbing vil vi gerne have skovlen under. Nu har vi tabt både i pokalen og i en træningskamp mod dem, så alle gode gange 3, når vi skal møde dem, ellers blir det spændende møde mod bla. Helsingør, Sydsjællands Pige Alliance & B73 Slagelse. B73 bliver en stor konkurrent, de spiller godt og fysisk hårdt, så der skal tænkes en ekstra gang taktisk, når vi møder dem."


Holdet har nyt godt af lidt spillertilgange, som har medført en bredere trup, der kan give dét sidste. 

"Vi har fået lidt tilgang i form af en back og en kant/angriber, som har gjort bredden bedre, dog er backen gået direkte ind i start 11, så har vi flyttet 1-2 spiller rundt til en anden plads, end de spillede sidst sæson, det har også givet lidt pote."


Kilde: Cheftræner Henrik Nielsen