Afdelingsleder søges til Lysholm - Specialskole ved Specialcenter Roskilde (SCR)

Profilbillede
dato

Lysholm er en specialskole med 56 elever fordelt på 0. til 10. klasse på skolen. Vi er ca. 55 professionelle og engagerede ansatte: lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter/medhjælpere, fysio-/ergoterapeuter, skolesekretær og it-support. Skolen ligger i udkanten af Roskilde, så vi er heldige både at være tæt på byen og tæt på naturen.

Vores elever på Lysholm har generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og har typisk fysiske funktionsnedsættelser og psykiske handicap. Nogle af vores elever har forskellige syndromer, og nogle bruger kørestol.

På Lysholm er eleverne med andre ord en skøn flok børn med meget forskellige behov. Derfor er undervisningen og hverdagen hos os tilpasset den enkelte elev og foregår i en vekselvirkning mellem klasse‑, hold- og eneundervisning.

Vi har brug for en ny afdelingsleder, der …

  • er læreruddannet eller har tilsvarende uddannelse
  • er udviklingsorienteret med stort mod på pædagogisk udvikling og sparring til personalet
  • gerne har ledelseserfaring og –uddannelse
  • gerne har erfaring med målgruppen
  • arbejder systematisk og dynamisk både i forhold til eleverne og i forhold til institutionens ansatte og samarbejdspartnere
  • bidrager til et udviklende tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø

Som kommende afdelingsleder forventes du at varetage den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse af skole- og fritidstilbuddet i et tæt samarbejde med den anden afdelingsleder og centerlederen.
Afdelingslederen refererer direkte til centerlederen og indgår i SCR’s samlede ledelsesteam.

Ansøgningsfrist
Ansøgning og bilag skal være os i hænde senest den 3. juni 2024 kl. 12. Samtaler forventes afholdt den 6. og den 12. juni. Der vil blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst efter forhandling med relevant faglig organisation. Forud for ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Assing, tlf. 2452 4159 eller centerleder Eskild Petersen, tlf. 2289 1300.                 

Du kan desuden søge yderligere oplysninger på http://scr.roskilde.dk 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e6bbc5b7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Fjordskolen Lysholm, Hyrdehøj, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045306

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet